Kulturelt besøg i hovedstaden

Af Lene Lund - 02/04/2023 16.02

Ofte når vi har været på besøg i København, har den oftest stået på hygge.

Det skulle være anderledes denne gang. Vi ville kombinere hygge med forskellige besøg på nye og gamle steder og museer, som vi gerne ville besøge.

Vi havde skrevet en to-do-liste, som vi i store træk ville rette os efter og vi fik da - stort set - set det, vi forventede i denne gang. Men vi har mere til gode.

Folketinget:

Folketinget er altid et besøg værd og igen nærkiggede vi de tidligere statsministres portrætter og så endnu engang grundloven, som desværre ikke alle statsministre har været i stand til at overholde. Jeg elsker at se folketingsdebatter på TV - og se dem i virkeligheden er heller ikke at foragte.

Da vores vært og gode veninde har fået job på borgen, stod en frokost i Snapsetinget også på ønskesedlen og vi nød dejlig mad, kreeret af Claus Meyers firma.

Thorvaldsens Museum:

Så gik turen til naboen, Thorvaldsens museum, som jeg ikke tidligere har besøgt. Og det var ganske simpelt imponerende, hvad denne verdensberømte danske billedhugger har præsteret i sin levetid.

Bertel Thorvaldsen begyndte allerede som 11-årig på Det Kongelige Danske  Kunstakademi og i 1797 tog han til Rom for at arbejde og han blev en succesfuld billedhugger, som fik et hav af bestillingsopgaver fra blandt andet kongelige. Hans gennembrudsværk var Jason med det gyldne skind fra 1803.

Thorvaldsen døde 73 år gammel i 1844 og han ligger begravet i museets gård.

Karen Blixens Rungstedlund:

Blixens museum i Rungstedlund er altid et besøg værd og var det også denne gang. Det er slående, hvor gerne ansatte  på museer og lignende gerne vil fortælle, hvis der er noget, man som besøgende gerne vil vide.

Det gjaldt også på Rungstedlund, hvor vi fik lov til at nærkigge ting, som man ellers kun får lov at se på afstand.

Da vi var på museet var de ansatte meget spændte på, om museet endnu en gang fik tildelt statsmidler, som er absolut nødvendige, hvis stedet skal drives videre. Det gjorde de heldigvis fandt vi efterfølgende ud af.

Fredensborg Slot:

Det smukke Fredensborg Slot var også en gentagelse af et tidligere besøg, men antallet af besøgende i haven var absolut ikke stortpå grund af årstiden. Men vi stå dog en herre, som kiggede lidt ind ad nogle vinduer og gik steder, hvor vi andre ikke havde adgang. 

Da vi mødtes på vores tur i parken, sagde jeg til ham,  at jeg havde lagt mærke til ham og mente, at han måtte have noget med slottet at gøre.

Ganske rigtigt, det havde han. Han var slotsforvalter  på Fredensborg Slot. Han var i det snakkesalige hjørne og berettede blandt andet om, hvordan han i sin tid fik jobbet, og hvordan han og hustruen nød at bo i den store portnerbolig, der ligger i forlængelse af slottet.

Han kunne også fortælle, at prins Henrik stadig er meget savnet på stedet - og i det hele taget var han meget gavmild med at øse af sit kendskab til slottet, beboerne og omgivelserne.

Roskilde Domkirke:

På vejen hjem mod hovedlandet svingede vi af til Roskilde for at se domkirken. Og det var et smuk oplevelse både at se kirken og  de mange sarkofager i kirken, hvor 40 kongelige ligger begravet. Lige fra Harald Blåtand, Frederik 9., Svend Estridsen, Margrete 1., Frederik 2, Dronning Ingrid og altså mange andre.

Her skal også Dronning Margrethe ligge - dog desværre uden Prins Henrik, da han i 2017 bekendtgjorde, at han ikke ville ligge der, men at hans aske skulle setrøes ud over havet 9g noget i haven ved Fredensborg Slot.  Sarkofagen er allerede lavet,  udført af Bjørn Nørgaard i samarbejde med regentparret.

 Sarkofagen er tildækket indtil dronningen begraves., men man kan i domkirken se sarkofagen i miniatureudgave. En helt anderledes sarkofag end de øvrige i kirken.

Og så en ekstra lille ting, vi ikke ville gå glip af:

Ballet på Den Gamle Scene. Både fordi, jeg holder meget af ballet og fordi bysbarnet Caroline Theilgaard Iversen er blevet optaget i balletkorpset. En meget sympatisk og dygtig danserinde, som jeg har fulgt og skrevet historier om lige fra dengang, hun i sin fritid gik til ballet på Kulturskolen i Esbjerg, til da hun som bare 12-årig flyttede til København for at opfylde sin drøm og til nu, hvor hun er optaget i kompagniet.

 

Indstil præferencer
Essentielle cookies
Session cookies,
Ydelses cookies
Google Analytics,
Funktionelle cookies
Målretnings cookies
Ved at benytte dette website accepterer du brug af cookies. Sæt preferencer eller luk beskeden